Relationsdannelse bør være centrum i en ny skolereform.

I dagens folkeskole er vi som lærere meget styret af mål. En folkeskolelærer skal hele tiden have mål for øje, så som målstyret læring, fællesmål, undervisningsmål, kompetencemål eller en karakter, som i sig selv er et STORT mål specielt for eleverne. Alle disse mål kan ligestilles med krav, forventninger, pres, stress og tid. Samfundet bevæger sig i dag i en retning hvor kun karakterer, gymnasiet og universitetet er godt nok. En undersøgelse viste fornylig at næsten 50% af piger i udskolingen sov dårligt pga. et pres om at skulle få den bedst mulige karakter. Jeg synes personligt det er en træls udvikling af vores folkeskole og samfund i helhed. Jeg ser en masse gode muligheder i målstyret læring, specielt hvis man tager udgangspunkt i relationsdannelse. I min verden burde man bygge undervisning og hele skolesystemet op, på et fundament af relationer til eleverne. Et tænkt eksempel kunne være at droppe eksamen, og giver årskarakterer på eksamensbeviserne til eleverne istedet. For at et sådan system ville kunne fungere, kræver det enormt meget af underviserne som skal kunne vurdere eleverne, i de enkelte fag og timer, og det er netop her at relationerne spiller en vigtig rolle. Det er altså påkrævet af læreren, at han/hun skal kunne skabe gode relationer til eleverne, for at kunne vurdere dem rent fagligt. Et redskab til at rammesætte en god relationsdannelse kunne være stilladsering, som via et pædagogiks relationsarbejde kan give indblik i den enkelte elev, som herved giver/skaber evidens for en god undervisningsdifferentiering. Alt dette kræver selvfølgelig nogle målsætninger og skarpe rammer, for hvordan en sådan folkeskole kunne fungere. Man skal som lærer huske, at intet er givet på forhånd, og alting kan trækkes i en retning bare man har de rette redskaber og ideer.